Kandekødædende (nepenthes) frø

9,95 kr.
Inkl. moms

En pakke indeholder min 5 frø pr pakke

Antal

 

Sikkerhedspolitik (rediger med modulet Kundegenforsikring)

 

Leveringspolitik (rediger med modulet Kundegenforsikring)

 

Politik for retursendelser (rediger med modulet Kundegenforsikring)

Nepenthes-arterne anses af mange for at være den mest spektakulære og interessante gruppe af de kødædende planter.
Den første art (Nepenthes madagascariensis) blev beskrevet i 1658 og siden da er adskillige andre arter blevet fundet og beskrevet, og der dukker jævnligt nye arter op.
De fleste arter stammer fra det sydøstlige Asien med centrum i Borneo.
Herfra har de spredt sig til blandt andet Madagaskar, det nordlige Australien, Ny Caledonien med mere.
Der regnes med at være omkring 80 arter.
Nepenthes er en tropisk kødædende plante, der dog nyder lidt mere lysåbne levesteder opad bjergene end den generelle skyggefulde jungle.
De kan findes en lang række steder og kan gro som både epifytiske og jordkravlende, men altid i meget fugtige habitater præget af lavt næringsindhold.
Det forunderlige ved disse planter er selvfølgelig deres kander, som fungerer som fangstredskab.
Som ved andre kødædende planter kompenserer Nepenthes for det lave næringsindhold i jorden, ved at fange og nedbryde forskellige byttedyr (oftest insekter) og udnytte næringen i dem.
Kanderne dannes i spidsen af bladene (men det er ikke alle blade, der danner kander) og kan være flere måneder om at udvikle sig.
De er generelt opbygget af en tragt, et låg og et peristom (eller læbe).
Der kan dog være flere detaljer som sporer, ribber, rækker af hår med mere.
Byttet vil blive tiltrukket af nektar, produceret flere steder på planten, for så at glide ned i tragten, der er fyldt med en ”juice” af forskellige nedbrydningsenzymer.
Nektaren siges at indeholde et bedøvende stof, der skulle få insekterne til at opføre dig som var de fulde og dermed lettere falde ned i tragten.
Der er rapporter om, at selv rotter skulle være blevet fanget og nedbrudt i nogle de arter, der producerer de største kander.
Det er dog ikke alle dyr, der fungerer som byttedyr.
En række forskellige andre dyr, især myrer, udnytter kanderne i et symbiotisk og til tider mutualistisk forhold med planten.
Det vil sige, hvor både dyret og planten drager fordel af forholdet.
Nogle dyr er endda helt afhængige af kanderne og kunne ikke leve uden.
For nyligt blev der fundet en af verdens mindste frøarter (Microhyla nepenthicola), som lever og reproducerer sig i kanderne af Nepenthes ampullaria.
Selv haletudserne bliver lagt og opfodret i den væske kanderne indeholder.
Nepenthes arterne har altid været anset for svære at holde og mange af arterne kræver da også en del grønne fingre, for at kunne holdes med succes.
En nylig udvikling er dog forsøg med at holde Nepenthes i vindueskarmen med større og større succes. H
er er det især højlands-arterne og diverse hybrider, der klarer sig rigtig godt.
Nepenthes er nogen af de mest spændende af de kødædende planter.
De største kan blive så store at de kan tage en rotte.
Modsat de fleste kødædende planter, så bryder Kandebærer sig ikke om direkte sollys.
Til gengæld kan planten god lide det lys, som det ville få i et lyst terrarie.
Det kan derfor være en god idé at så dine Kandebærer frø i et terrarie.
Du kan dog også sagtens bruge en tom 2 liters sodavandsflaske – bare skær bunden af, fjern låget og sæt sodavandsflasken over potten med dine såede Kandebærer frø.
Luftfugtigheden vil være i top samtidig med at luften kan cirkulerer.
Lad gerne din lille Kandebærer plante stå inden i sodavandsflasken, indtil den har brug for mere plads.
Du behøver ikke at dække dine Kandebærer frø med jord.
Det er nok at du bare strør frøene forsigtigt henover jorden.
Du bør dog altid vælge en sur jord, der minder om den, Kandebærerne vokser i naturligt. Bland f.eks. Spaghnum og Perlite i forholdet 50:50. 
Kandebærer bør ikke stå og soppe i vand.
Bare vand jævnligt og sørg for at jorden er let fugtig.
Det kan være en idé at vande med regnvand eller destilleret vand, da der er et højt kalkindhold i vores drikkevand- og det kan de ikke så godt lide.
Kandebærer kan tage flere uger om at spire, så giv endelig ikke op for tideligt – find tålmodigheden frem og hold jævnligt øje med din potte.

17 Varer