Big Jim frø

7,96 kr.

Min. 5 frø pr. pakke

Antal

PayPal

Scoville enheder: 500-2500 
Lange frugter med svag chilistyrke
Denne chili kommer oprindeligt fra New Mexico. Den laver nogle af de største chilifrugter der kan blive op til 30 cm lange og 6 cm brede. Frugterne har en lidt flad form og de er modne når de er grønne og røde. De er ret milde, og afhængig af vækstbetingelser og høsttidspunkt, kan de være næsten helt uden mærkbar styrke. Chilifrugterne er fortræffelige til at grille, stege eller bage hele. Planten vokser til en højde på 60 cm
Skal du give dine nye chilier den bedste start på livet, skal du forkultivere dem indendørs eller i et drivhus med god varme. Samtidig er det vigtigt at sørge for en god luftfugtighed.
Det kan du gøre ved f.eks. at købe et lille minidrivhus, der kan stå i vindueskarmen.
Her kan du sætte frøene og så vande dem regelmæssigt Du kan også så frøene i en urtepotte, som du dækker over med noget madfilm, indtil planterne er spiret frem og er vokset op til madfilmen.
Når du vander jorden med frøene i starten, er det en god ide at bruge en vandforstøver.
Eller have en spreder på vandkanden, hvis du har sået dine chili ud i et rigtigt drivhus allerede fra starten. En vandstråle kan nemlig nemt ødelægge rødder og spæde spirer.
De fleste chilifrø er relativt lang tid om at spire. 
På de hurtigste sorter kan du se de første spæde spirer efter en uges tid, mens det tager op til 6 uger eller mere, inden der kommer spirer på de langsomste af sorterne.
Når først spirerne er kommet op, skal du sikre dig både høj luftfugtighed, god varme og direkte sollys. 
Så find den mest solrige vindueskarm i huset til dine chilifrø, eller så dem i den sydvendte del af drivhuset.
Vand jævnligt, mens chiliplanterne er små
Indtil dine nye chiliplanter har fået 4-6 blade ud over kimbladene, skal du sørge for at vande dine chilier jævnligt. Jorden må ikke tørre ud. 
Omvendt må det heller ikke soppe med vand omkring planterne.
Det hæmmer væksten, eller kan ligefrem kvæle rødderne. 
Først når planten har mere end 6 blade ud over kimbladene, kan du risikere at lade jorden tørre en lille smule ud mellem hver vanding.
Når rødderne fra planten har vokset sig ud gennem hullerne i urtepotten eller ud gennem bunden på såbakken, er dine chiliplanter klar til at blive sat ud på det sted, hvor de skal gro.
Det kan være i større krukker, der så kan sættes ud i drivhuset eller udestuen – eller udendørs, hvis du har en god, solrig plet i haven med godt læ og er sikker på, at nattefrosten er væk for i år.



46 Varer